Lyt til artiklen:

Mange nye udbrud af ASF i svinebesætninger i Polen

00:00
Hastighed: ???x
01:10

I midten af juni måned var der kun konstateret to tilfælde af afrikansk svinepest i polske svinebesætninger i 2021. I en pressemeddelelse fra den 28. juli rapporterer de polske myndigheder nu om i alt 36 tilfælde af sygdommen i polske svinebesætninger i løbet af 2021, skriver L&F Markedsnyt i sit nyhedsbrev.

en række af de nye tilfælde er fundet i nye områder, der ikke tidligere har haft afrikansk svinepest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ASF i Tyskland

I Tyskland er der ikke de seneste par uger fundet nye tilfælde af afrikansk svinepest i svinebesætninger. Der er fortsat kun fundet tre besætninger med sygdommen.

Til gengæld fortsætter smitten med at sprede sig i vildsvin til nye områder. Senest er der fundet smitte yderligere nordpå i delstaten Brandenburg. Det nye tilfælde er fundet i vildsvin nær ved byen LunowStolzenhagen i "landkreis" Barnim få kilometer fra den tysk-polske grænse, skriver Markedsnyt.