Automatisk oplæsning:

VEZG-smågrisenotering falder med otte euro

00:00
Hastighed: ???x
00:00

VEZG-smågrisenoteringen falder drastisk.

Danske Svineproducenter meddeler fredag, at VEZG-smågrisenoteringen falder med 8,00 eurp til 45,00 euro.
Samtidig falder VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise falder med 5,30 euro til 29,50 euro.

- Det tyske grisemarked er chokeret. Det er utroligt for de fleste markedsinteressenter, at den tyske slagtesvinenotering kan falde så markant i den nuværende markedssituation, og man leder næsten desperat efter en plausibel forklaring, skriver Danske svineproducenter.

Speciel de store tyske slagterier kommer først og fremmest med følgende forklaring: En ny bølge af afrikansk svinepest breder sig i Kina. Derfor slagtes mange grise i Kina tidligt, hvilket fører til, at det kinesiske marked er bedre forsynet med grisekød for tiden. Som følge deraf falder de kinesiske grisepriser, og grisekødsimporter især fra Spanien afbestilles. Spanierne er nu nødt til at sælge større mængder grisekød på det europæiske marked, og det gør de til ekstremt lave priser. Dette adfærd sætter det europæiske marked under enormt stort pres, hvorfor de store tyske slagterier på det seneste har været nødt til at kræve en markant nedjustering af den tyske slagtesvinenotering.