Siden 2016 har robotvirksomheden Washpower udviklet vaskerobotter, der hurtigt og effektivt kan nedvaske svinestalde mellem hvert hold af dyr for at optimere sundheden i stalden. I 2020 udviklede virksomheden også vaskerobot til kyllingestalde med samme formål.
Trods et stort salg til 27 lande og fem års erfaring med produktion og udvikling af vaskerobotter, har virksomheden frem til i dag ikke indsamlet data om nedvaskningen fra robotterne. Når vaskerobotten er solgt og har forladt forhandleren, ser virksomheden først robotten igen, når den skal til service eller reparation.