Svineproducenter: Kommuner øffer over grisene på usagligt grundlag

Det var et kæmpe fremskridt, da vi i 2017 fik en lovgivning, der sikrede, at miljøgodkendelser blev givet på ens vilkår over hele landet. Inden da kunne en sagsbehandling være meget præget af, i hvilken kommune ejendommen lå.

Så meget desto mere er det drønærgerligt, at der bliver flere og flere kommuner, der nu slår sig i tøjret over, at de ikke bare kan sige nej til et lokalt projekt, selvom det er godkendt, fordi fagligheden er i orden.

Det er bestemt ikke en leg for børn at få godkendt en udvidelse af sin husdyrproduktion. Det kræver et stort stykke arbejde og masser af dokumentation at få miljøgodkendt sit projekt. Det kan tage både måneder og år og er noget, der er forbundet med store omkostninger. Det ved de fleste svineproducenter.

Derfor er det provokerende, når man som svineproducent igen og igen læser i pressen, hvordan kommuner gerne vil have lov til at stikke en kæp i hjulet for udvidelse af ens husdyrproduktion, selvom myndighederne allerede har slået fast, at der er faglig grund til, at projektet kan miljøgodkendes.

Tybjerggård ved Glumsø

En af de sager, der senest har fået pressens bevågenhed, er udvidelsen af svineproduktionen på Tybjerggård ved Glumsø. I marts sagde Lars Ho ppe Søe, byrådsmedlem (R) i Næstved, til Sjællandske, at det næsten er "Et tag-selv-bord for landbruget", som kan "plastre landkommunerne til".

De Radikale stemte ellers for lovændringen i 2017, som fjernede miljøbehandlingen fra kommunerne, men alligevel fik de radikale presset Næstved byråd til at skrive et brev til Miljøministeriet, Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet, hvor byrådet opfordrer til, at kommunerne får mulighed for at afslå byggeri af store staldanlæg, hvis de "ud fra en lokal helhedsvurdering ikke harmonerer med kommunernes udviklingsplaner, bosætning, miljøbelastning og beb oerne i de berørte lokalområder".

Hertil må vi blot sige, at landzone er landzone, og dér gælder reglerne for landzone. Hvis en kommune kommer i tanke om, at man ønsker andre aktiviteter i landzone, lige så snart der er mulighed for udvikling af landbrugserhvervet i området, så må man konstatere, at kommunen har sovet i timen, og kommunen skulle have overvejet områdets anvendelse noget tidligere.

Røde og blå kommuner

Men Næstved er bestemt ikke den eneste kommune, der ønsker at hæve sig over landets love. Jeg kan blandt flere andre nævne fx Esbjerg, Holbæk og Skanderborg. Det spreder sig som en sygdom, og det er desværre ligegyldigt, om vi taler om røde eller blå kommuner.
Med uds igt til det kommende kommunalvalg er retorikken desværre skærpet, fordi kommunalpolitikere i alle farver forsøger at tækkes naboer til svineproducenter. Ofte er disse naboer dog blot en ført hånd af den nye Landsforening mod Svinefabrikker, hvis fødsel i 2020 blev støttet af Greenpeace, som allerede kæmpede en hadsk kamp mod svineproduktionen, og som i 2019 lavede ulovlige aktioner og udgav filmen "Nabo til en svinefabrik".

Greenpeace har meget på samvittigheden, for historikken på de sociale medier viser, at det også var Greenpeace, som først talte for at få magten over udvidelser tilbage i kommunerne. Efterfølgende har flere kommuner taget sagen som deres egen.

Vi vil kæmpe hårdt for at beholde status quo. Selvfølgelig skal miljøgodkendelser fortsat ske på et fagligt højt grundlag. Hvor er vi henne, hvis netop svineproduktion ens udvikling skal styres af følelser eller frygt for det ukendte? Det vil intet andet erhverv finde sig i, og det skal vi naturligvis heller ikke.