Lyt til artiklen:

Nedlukningen sætter sit præg på markedet for fersk svinekød

00:00
Hastighed: ???x
01:14

- I ugerne op til påske så vi en svagt stigende efterspørgsel båret af dagligvarehandlen. Efter helligdagene er der et lidt større udbud af kød i markedet, og samtidig er aftrækket gået et gear ned, så vi er tilbage på et aktivitetsniveau på linje med det, vi så for et par måneder siden, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Efterspørgslen er trods alt relativt stabil. Der er et jævnt salg af brystflæsk, bacon, bove, kamme og nakker, men efterspørgslen på skinker og forender er mere træg, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skift, alle forventer at se i markedet, når der kommer gang i genåbningen på tværs af Europa, er endnu engang skubbet nogle uger ud i fremtiden, men det er vores fornemmelse, at alle sidder klar til at skrue op for produktionen og fylde lagerne, så snart der kommer positive meldinger fra myndighederne, siger Lars Albertsen.

Til landene udenfor Europa er der en stærk efterspørgsel fra Kina og en stigende interesse fra både Japan og landene i Sydøstasien.