Automatisk oplæsning:

Nord-West-notering stiger til 35 euro

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Den tyske Nord-West-notering stiger med 2,50 euro.

Med en stigning på 2,50 euro lander den tyske Nord-West-notering på 35,00 euro. Det skriver Danske Svineproducenter.

- Det tyske grisemarked har normaliseret sig. Udbudspuklen på slagtesvinemarkedet er stort set afviklet, og slagtevægten falder. Kun i enkelte områder er tyske slagtesvineproducenter nødt til at acceptere lidt længere ventetider. I Nordvesttyskland søger slagterierne pludseligt slagteklare grise og er nødt til at acceptere højere priser. På grund af dette hævede den tyske omsætterorganisation VEZG den officielle tyske slagtesvinenotering med hele 9 cent (67 øre) i onsdags. På trods af den kraftige stigning forventer mange markedsinteressenter yderligere prisstigninger i den nærmeste fremtid. Den tyske interesseorganisation ISN genstarter i morgen organisationens svinebørs, som er en god indikator for prisudviklingen på det tyske slagtesvinemarked, skriver Danske Svineproducenter i meddelelsen.

- Den positive udvikling på slagtesvinemarkedet giver naturligvis luft under vingerne på smågrisemarkedet. SPF-selskabet hævede i torsdags organisationens puljenoteringer med 30 kroner. I Holland steg smågrisepriserne med 3,00-5,00 euro sidste uge. Udbuddet er ikke stort, og slagtesvineproducenternes efterspørgsel er høj, fordi man regner med fortsat stigende priser på både slagte- og smågrisemarkedet i de kommende uger. Denne forventning er heller ikke urimelig. På grund af det kraftige fald i Tysklands svineproduktion bliver slagteriernes kamp om slagteklare grise sikkert ikke mindre i de kommende måneder. Man må imidlertid afvente, om man kan nå tilsvarende prisstigninger på kødmarkedet.

Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen i næste uge vil stige med yderligere 5,00 € til 40,00 € (335 kr. inkl. vægtregulering).

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce