Lyt til artiklen:

Nord-West-noteringen stiger

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Den tyske Nord-West-notering stiger med to euro. Den er nu på 32,50 euro.

Det skriver Danske Svineproducenter i sin markedsanalyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var impulsen, de tyske markedsinteressenter ventede længe på. Efter 12 ugers stilstand steg den tyske slagtesvinenotering i onsdags med 2 cent til 1,21 euro. Selvom det ikke er meget, er det alligevel et vigtigt signal, som indikerer, at udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked snart er afviklet, og at priserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige i de kommende uger. Ifølge den tyske interesseorganisation ISN kan slagteklare grise nu afsættes uden større problemer, dog med regionale forskelle. Det vigtigste er imidlertid, at de store tyske slagterier - efter forlydender - accepterede noteringsstigningen i onsdags, skriver Danske Svineproducenter.

- Den positive udvikling på det tyske slagtesvinemarked smitter naturligvis af på smågrisemarkedet. I forventningen om stigende slagtesvinepriser er tyske slagtesvineproducenter nu villige til at betale mere for smågrisene. Derudover falder udbuddet på smågrisemarkedet ikke bare sæsonmæssigt, men også fordi mange tyske smågriseproducenter er stoppet i de seneste måneder. Som følge heraf stiger næsten alle nordeuropæiske smågrisenoteringer. SPF-selskabet hævede de danske puljenoteringer med 20 kroner i torsdags, mens de fleste hollandske smågrisenoteringer steg med 2,50-3,50 euro i sidste uge. De fleste tyske markedsinteressenter regner med medvind på det tyske slagtesvinemarked og derfor også med fortsat stigende smågrisenoteringer i de kommende uger, skriver Danske Svineproducenter.