Automatisk oplæsning:

Danish Crown fastholder svinenoteringen

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Svinenoteringen er uændret.

Svinenoteringen til den kommende uge er uændret. Den ligger således stadig på 9,50 per kg.

Det oplyser Danish Crown.

Markedsberetningen fra Danish Crown.

Det europæiske marked er rimeligt stabilt til trods for omfattende nedlukninger i hele Europa. Fra land til land er der i større eller mindre grad debat om, hvornår en gradvis genåbning kan begynde, men indtil videre er der ikke de store ændringer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Alle holder øje med, hvad der sker fra land til land, men vi kommer formentlig ind i marts, før der begynder at ske noget. Tyskland har lige forlænget deres omfattende nedlukning til og med den 7. marts, hvor frisørerne dog fik lov til at åbne den 1. marts, men det flytter ikke den grundlæggende stemning i kødmarkedet, og det er det der skal til, siger fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Der er et jævnt salg af forender, bove, brystflæsk og bacon i øjeblikket og en pæn efterspørgsel på skinker, fordi der er en udbredt tro på, at der vil komme gang i café- og udelivet hen over foråret. Samtidig er markedet for nakker relativt godt årstiden taget i betragtning, og det samme gælder mørbrad.

- Vi ser et andet mix end normalt hen over vinteren. Salget af nakker og mørbrad plejer at være meget sløvt lige nu, men begge dele afsættes pænt, fordi der er langt flere, der laver mad hjemme. Det er dog ikke noget, der flytter priserne lige nu, men det kan betyde, at der fryses mindre til sommer end i et normalt år, siger Lars Albertsen.

Til markederne udenfor Europa er der et godt salg til Kina og en stabil efterspørgsel fra Japan.