Lyt til artiklen:

Svinenoteringen holder prisen

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Svinenoteringen fra Danish Crown er for tredje uge i træk uændret.

Den ligger på 9,50 kroner per kg. i uge 52.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown beskriver de kommende uger som svære på grund af helligdagene.

- De kommende tre uger er det et kæmpe puslespil, at få slagtning, opskæring og afsendelse af varer til at gå op i en højere enhed. De af vores kunder, der ikke holder lukket til efter nytår, producerer for nedsat kraft og efter en plan, der passer til helligdagene lokalt hos dem. Vi har en plan på plads og kan i hvert fald slagte for fuld kraft indtil nytår, fordi vi kan pakke rigtigt meget til eksport ud af Europa, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Samtidig holder stort set hele Sydeuropa holder fri indtil Hellig Trekonger, der falder den 6. januar, skriver Danish Crown, mens en del kunder holder lukket eller kører på lavt blus helt frem til 11. januar.

Det præger, ifølge Danish Crown, hele markedet i Europa.

- Efterspørgslen har været god de seneste uger, men usikkerheden er stor, når vi kommer efter nytår, fordi det lige nu er uklart hvilke Covid-19 restriktioner, der vil gælde i de forskellige lande. Heldigvis har vi en god ordrebog til Asien, så vores udgangspunkt er bestemt ikke dårligt, siger Lars Albertsen.