Råd til besparelser og minimering af tab

Netop nu er prisen på grisen en tung klods om benet for de danske svineproducenter over hele landet. Det gør sig i særdeleshed gældende for smågriseproducenterne, der må indkassere gedigne underskud på næsten 200 kr. på hver enkelt gris, der sælges til puljepris.

Derfor er det nødvendigt at skære helt ind til benet for at minimere sine tab og dermed lægge en årepresse på bedriftens økonomi, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent ved Velas.

- Priserne er så lave nu, at det gør direkte ondt. Og det skal man reagere på, så underskuddet ikke vokser unødigt meget i perioden her, hvor vi venter på, at priserne går op. Som producent skal man derfor endevende sit produktionsapparat og bruge det her som anledning til at skære alle de lidt dyrere, luksuriøse løsninger fra. Det er nødvendigt, siger Niels Hegelund, der dog først og fremmest, at man forsøger selv at lave slagtesvin, hvis man som producent har salg til pulje.

- Hvis der står en tom slagtesvinestald et sted, så få den lejet og fyld den op. Næsten uanset hvad slagtesvinenoteringen ligger på, så vil det være en bedre løsning end at sælge til puljen.

Taber knap 200 kroner pr. gris

Puljenoteringen ligger lige nu på 175 kroner pr. 30 kilo gris. Og med en gennemsnitlig fremstillingspris på godt 370 kr., betyder det et tab i snit på 195 kr. pr. smågris, der sælges til puljepris, skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Der er producenter derude, som ikke kan holde til de her prislejer i længden. Og hvis man er i den risikogruppe, så skal man altså kigge indad og forsøge at skære til, hvor man kan, siger Niels Hegelund, der har udpeget og regnet på en række områder, hvor den gennemsnitlige smågriseproducent kan finde besparelser.

- Det er ikke alle punkter, alle producenter kan gøre brug af - men de fleste vil uden tvivl kunne finde besparelser rigtig mange steder, siger han.

Reducer so-antallet med to procent

a. Da priserne gennem sommeren var tårnhøje, skruede rigtig mange producenter op for produktionen og pressede anlæggene til det yderste. Det betyder, at der flere steder er et pres på antallet af søer og dermed pres på overlevelsen af smågrisene. Så uanset om man har sporadisk puljesalg, eller om man udelukkende eksporterer sine smågrise, så vil der være en potentiel gevinst ved at sænke antallet af søer med op til 2 pct. Med færre søer vil der være mindre pres på stalden, og det vil kunne løfte resultatet, så produktionsniveauet opretholdes, mens der spares tid og penge til pasning og fodring.
Samlet set vil det kunne give en besparelse på ca. 88 kr. pr. so.

2. Sæt mælkeanlægget i dvale

a. Hvis man har et mælkeanlæg, skal man skære kraftigt ned på mælkeforbruget, da det er en reel merudgift bundet op på den enkelte pattegris. Gevinsten ved en højere fravænningsvægt får man under almindelige forhold, men ikke med de nuværende priser. Den eneste grund til at holde mælkeanlægget kørende vil være, at det giver mulighed for at tildele den enkelte so flere smågrise for at udjævne kuldet.
Halverer man mælkeforbruget vil det kunne give en besparelse på ca. 175 kr. pr. so.

Her kan du spare

a. En del producenter kører med en dyrere pattegrisefoder for at vænne grisene til at spise tørfoder. En del har dog valgt en alt for dyr løsning, og her vil der bestemt kunne findes billigere alternativer. Nogle vil måske endda kunne skære en tredjedel af prisen.
Afhængig af nuværende indkøbspris vil der kunne spares op mod 50 kr. pr. so.

Drop toksinbinder

a. Gennemgående har høsten i år været af en meget høj kvalitet, og derfor er der ikke samme behov for toksinbindere som andre år. Selvom det er en forsikring, bør man forsøge at droppe den. Hvis man ser, at behovet opstår igen, er det relativt hurtigt at begynde at tilsætte igen.
At fjerne toksinbinder kan spare godt 60 kr. pr. so.

Fjern ekstra vitaminer og mineraler

a. En del producenter har tilført ekstra vitaminer og mineraler til både so- og smågrisefoderet for at imødekomme udfordringer med mælkeydelsen eller bentøjet i drægtighedsstalden. Og ud fra tesen "hellere for meget end for lidt" kører nogle producenter unødigt med flere vitaminer og mineraler end de normer, der er fundet i forsøg. Derfor bør man prøve at skære det hele fra og se, hvordan det går. Hvis grisene synligt har brug for vitaminerne og mineralerne igen, kan også disse tilføjes hurtigt igen. Her kan man med fordel øge dem gradvist.
Det er ikke urealistisk at kunne spare op til 70 kr. pr. so. ved at skære dem fra.

Billigere startblanding

a. Det gælder ikke for alle smågriseproducenter, men mange gange har man valgt en lidt dyrere startblanding, fordi man gerne vil have grisen hurtigere i gang og have en højere tilvækst. Men som bekendt får man altså ikke noget ud af den ekstra tilvækst lige nu.
For de producenter, der kan gå ned i klasse i startblanding, kan der spares op til 70 kr. pr. so.

Billigste Duroc-sæd

a. At gå med den billigste Duroc-sæd er ikke noget, man bør kaste sig ud i, hvis man har en fast aftager herhjemme. Kvaliteten er som bekendt en anden, og det er naturligvis vigtigt, at man opretholder det gode forhold til sin aftager. Men sælger man udelukkende til eksport, kan det være en fin måde at mindske sine omkostninger.
Afhængig af nuværende kvalitet af sæd, kan der spares op til 50 kr. pr. so.

Finkæmme vaccinationer

a. Vaccinationer er i bund og grund forsikringer, og nogle er nødvendige, mens andre er mindre nødvendige i en tid som nu. Man bør tage en snak med sin dyrlæge om, hvad der kan lade sig gøre. Måske er det ikke helt nødvendigt med den ekstra PRRS-vaccination, måske skal der kun vaccineres en enkelt gang om året, og måske er det kun nogle dyr, der skal have vaccinationer. Det må selvfølgelig ikke give døde smågrise, men nogle vaccinationer kan man relativt hurtigt komme i gang med igen.
Der kan meget vel spares 50 kr. pr. so. på vaccinationer.

Justering af vaccinedoser

a. Det er en mindre post, men i bund og grund går det ud på at finkæmme markedet for at se, om der er billigere udgaver af vaccinerne på markedet. Derudover skal man også vurdere, om man giver den præcise mængde af en vaccine, eller om man sjusser sig lidt frem til de eksempelvis 10 ml i en travl hverdag. Vacciner er enormt dyre, og udgifterne hertil kan hurtigt stikke af, hvis ikke man er opmærksom.
Det er ikke urealistisk, at der her kan spares 35 kr. pr. so.

Stop med Altresyn

a. Altresyn letter arbejdet, men der er også en omkostning forbundet herved. Det er ikke alle, der har de bedste resultater med stoffet, og i et sådant tilfælde bør man prøve at stoppe brugen af det. Gør det i stedet på den gammeldags metode ved at stimulere poltene med en orne. Det er lidt mere besværligt, men det fungerede jo før, Altresyn kom på markedet - det vil det også gøre i morgen.
Her vil man typisk kunne spare 35 kr. pr. so.

11. Overarbejde byttes til afspadsering

a. Gå jeres arbejdsrutiner igennem og kig på ugens arbejdspres. Hvis man kan veksle overarbejde til afspadsering, er det en direkte besparelse på bundlinjen.