LDM beder igen Arla Foods om indsigt i beslutninger, grundlag, overordnede retningslinjer og principper for tillæg i Arla Foods prisafregning.

I første omgang får Arla Foods fire uger til at undgå retssystemet. LDM har sendt en såkaldt begæring om edition af sted, som er et hurtigere og billigere retsligt skridt, skriver Danske Mælkeproducenter i en pressemeddelelse.

- Foreløbig er begæringen sendt som opfordring til Arla Foods om frivilligt at imødekomme kravene fra de nævnte repræsentanter, og hvis Arla Foods ikke imødekommer begæringen, vil den blive sendt til retten, fortæller Kjartan Poulsen, formand for LDM.

En række repræsentantskabsmedlemmer er så frustrerede over mejeriets manglende vilje til at udlevere grundlag for hele rækken af forskellige pristillæg, at de sammen med LDM har fået advokat Lauge Fastrup til at indlede en formel editionsbegæring.

- Vi har spurgt og spurgt, men vi får reelt ingen svar, fremfører Bent Lund, repræsentant i Arla Foods.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

LDM og repræsentanterne i Arla Foods ønsker svar på:

Hvad er det for overordnede retningslinjer, principper og beslutninger, som bestyrelsen har vedtaget som grundlag for alle mejeriets forskellige tillæg. Jeg sidder i repræsentantskabet, men har ikke været inddraget.

Hvilken beslutning ligger til grundlag for at svenske andelshavere pludselig kunne få tillæg for at have køerne længere tid på græs. Hvor kommer pengene til tillægget fra, og hvorfor kunne vi andre ikke få?

- Jeg kan se, at mejeriet omsatte en højere pris i 2019 end i 2018, men min afregningspris var lavere. Hvad er forklaringen? Svaret kan ikke findes i regnskabet, og vi har ikke fået anden information, fortæller Bent Lund.

Global mælkeleveranceaftale

LDM's bekymring blev oprindelig udløst af udsendelsen af Global Mælkeleveranceaftale, som reelt ville have frataget alle andelshavere deres andelshaverrettigheder og gjort dem til kontraktleverandører, hvis alle havde skrevet under.

Arla Foods giver udtryk for, at aftalen gælder for alle. Det er LDM uenig i, fordi den ikke er underskrevet af alle andelshaverne, som var forudsætning for aftalens gyldighed. Samtidigt er det blevet tydeligt, at mejeriet har flere tunger at tale med.

Overfor LDM er det aftalt, at "nationale pristillæg ikke harmonerer med Arlas andelsmodel, hvor alle ejere får den samme pris for mælken", men i virkeligheden er det nu blevet tydeligt, at Arla Foods opererer med forskellige nationale priser.

Samtidig har Arla Foods tiltaget sig retten til at udvælge leverandører af forskellige mælkekvaliteter, således blev det i foråret klart, at der var mange steder i landet, hvor to naboer ikke kunne få samme pris for ellers ens mælk. Den ene modtog tillæg for non-gm, som den anden ikke kunne få. Spørgsmålet er også, om den fremgangsmetode overhovedet er i overensstemmelse med vedtægten.

Liste over tillæg

Arla Foods lovede for lang tid siden en liste over alle mulige tillæg samt tildelingsprincipper og tilhørende betingelser for at få tillæggene. Listen kom lang tid efter aftalt tidspunkt, men tildelingsprincipperne og betingelserne for at få tillæggene er stadig hemmelige.

Listen af tomme eller manglende svar er lang, samtidig ligger LDM inde med professor i selskabsret Søren Friis Hansens notat, som tydeligt beskriver, at andelshaverne og ikke mindst deres valgte repræsentanter har ret til aktindsigt i alle vedtagelser. Det er såmænd kun denne indsigt repræsentanterne beder om at få opfyldt. Det bør ikke være vanskeligere for Arla Foods at opfylde ønsket end at åbne skuffen og finde de relevante beslutninger frem. Og det beder LDM og en række repræsentanter nu om igen, denne gang med advokatens hjælp, skriver LDM i pressemeddelelsen.