Lyt til artiklen:

Tysk slagterikoncern åbner kæmpe slagteri i Kina

00:00
Hastighed: ???x
00:55

Oprindeligt vil slagteriet, der bygges i Sichuan-provinsen, have en kapacitet på to millioner svin årligt, oplyser Tönnies i en pressemeddelelse. Kapaciteten kan derefter udvides til seks millioner om året.

Investeringen lander på omkring 500 millioner EUR, oplyser det svenske landbrugsmedie ATL.


Den kinesiske svineindustri er hårdt ramt af store udbrud af afrikansk svinepest. Udviklingen i landet bevæger sig i retning af, at mindre slagterier erstattes af større grupper, der anvender vestlige standarder for hygiejne og sikkerhed.

- Efterspørgslen efter svinekød i Kina og mange andre asiatiske lande er stor og vil fortsætte med at vokse i de kommende årtier, udtaler Clemens Tönnies fra ejerfamilien i samme pressemeddelelse.