Lyt til artiklen:

Stabile noteringer - svinekø i Tyskland

00:00
Hastighed: ???x
02:46

På det europæiske slagtesvinemarked er det stadig udviklingen i Tyskland, der er i fokus. Til trods for den anspændte situation i Tyskland er de europæiske noteringer stadig stabile.

Det skriver Danske Svineproducenter i en opdatering "Rundt i Europa i uge 42".

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang skulle Tönnies-slagteriet i Sögel lukkes for en begrænset periode efter at nogle slagteriarbejdere var blevet testet positive for corona. Tönnies protesterede dog omgående mod denne foranstaltning. Derudover var der massiv kritik fra landbrugsbranchen.

Med de stærkt forhøjede sikkerhedstiltag opnåede man dermed, at virksomheden kunne fortsætte med ca. 5.000 slagtninger om dagen. For de tyske svineproducenter er dette en vigtig afgørelse i betragtning af den generelt vanskelige omsætningssituation, for også Vion i Emstek slagter efter positive coronatests kun 6.000 - 7.000 svin om dagen, hvilket kun er halvdelen af den sædvanlige mængde. Andre slagterier kan heller ikke udnytte deres kapacitet fuldt ud pga. coronapåbud og personalemangel, og grisene hober sig derfor op i staldene.

Sammen med det voksende udbud, som det er sæson for, er der hårdt brug for hver eneste ekstra slagtekrog, man har. ISN er i tæt kontakt med politikere, myndigheder og slagteribranchen for at bidrage til hurtigst muligt at afvikle puklen af levende svin.

Det andet akutte tema er ASF i den østlige del Brandenburg. Inden for begge kerneområder har man nu fundet 55 inficerede vildsvin. Med den aktuelle viden, man har nu har sygdommen dog ikke bredt sig ud over disse kerneområder.

Større mængder

Som følge af forbuddet mod de mange eksporter til tredjelande bliver tysk svinekød nu sendt ind på det europæiske marked i endnu større mængder. Men højere kinaeksport fra Spanien, Danmark og Holland kan give noget luft til EU-markedet. Det bidrager til, at svinepriserne i næsten alle EU-lande er uændrede, og Spanien ligger fortsat i spidsen i den europæiske sammenligning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en god nyhed for svineproducenterne, at slagteriet i Sögel ikke er lukket. Men fordi kapaciteten på de øvrige slagterier delvist er stærkt begrænset, forbedrer dette kun omsætningssituationen i begrænset omfang. I øjeblikket er der ikke tale om prisændringer.

På det europæiske marked sker handlen med såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stort set uforandret prisniveau i denne uge.

Til det engelske baconmarked rapporteres om en langsommere handel, og fra Asien er der fortsat en god efterspørgsel. Dette gælder såvel Kina som Japan.