Tysk slagteri ramt af Covid-19, mens der bliver slagtet alt for få svin.

81 medarbejdere er testet positive for Covid-19 på det tyske slagteri Weidermark, som er en del af Tönnies-koncernen.

Det oplyser Danske Svineproducenter i markedsberetningen.

Samtidig mangler der i øjeblikket 50.000 slagtninger per uge, og det er bare for at stoppe væksten af udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked.

En tysk markedsekspert fortæller, at mange tyske slagtesvineproducenter lige nu må vente 7-19 dage, før deres slagteklare grise afhentes. Og hvis slagtesvinestalden ikke tømmes til tiden, kan man heller ikke aftage nye smågrise.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor, skriver Danske Svineproducenter, skal der slagtes markant flere end 50.000 svin om ugen, hvis ikke udbudspuklen skal fortsætte med at vokse.

Nord-west noteringen er fortsat uændret på 27 euro.