Hvis der skal hives høje udbytter hjem på græsmarkerne næste år, er det vigtigt at sikre, at græsmarkerne har de bedste betingelser for overvintring.

Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Det påpeger Seges på Landbrugsinfo.dk.

Derfor er det med at være klar til at tage det sidste slæt på græsmarkerne, som ifølge Seges skal tages ved førstkommende lejlighed med godt vejr efter den 20. september og senest den 10. oktober, for at græsset kan nå at få en passende bladmasse inden vinter.

Tages græsset i denne periode, vil der være de bedste betingelser for at opnå et passende tørstofindhold i sidste slæt samt et større udbytte næste år.

Seges henviser til tre faktorer, som vi kan påvirke, for at sikre græssets overvintring: Stubhøjde, kvælstofforsyning og kaliumforsyning.

rich-media-1
Skema for risikovurdering for udvintring. Kilde: Landbrugsinfo.dk

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stubhøjden skal afpasses

For at sikre en tilstrækkelig bladmasse inden vinter skal stubhøjden afpasses tidspunktet for sidste slæt. Høstes sidste slæt i slutningen af september eller starten af oktober er det ofte nemmere at få bjærget sidste slæt med passende tørstofindhold og undgå strukturskader i græsmarken.

Stubhøjden kan ifølge Seges med fordel sættes til syv centimeter. De peger endvidere på, at udbyttet i første slæt efterfølgende år typisk er størst, hvor foregående sidste slæt er høstet i slutningen af september eller starten af oktober.

Høstes sidste slæt senere end medio oktober, lyder anbefalingen derimod, at stubhøjden bør være cirka 10 centimeter, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.

Er græsset udlagt i sensommeren, er det tyndt og meget lidt modtageligt for sneskimmel. Derfor anbefaler Seges ikke, at disse marker afpudses eller høstes grundet risikoen for spor i marken.

Græsmarken skal være i balance

Seges understreger, at det er vigtigt, at græsset er gået i dvale inden vinter. Er kvælstofniveauet højt i jord og planter, vil planterne fortsætte med at gro, hvilket øger risikoen for udvintring.

Det kan for eksempel ske, hvis der sker en sen tildeling af større mængder gylle. Ligesom gamle marker med et højt kvælstofindhold har en øget risiko for udvintring. Det samme er gældende for afgræsningsmarken omkring gødnings- og urinpletter.

Kalium virker som "frostvæske"

Modsat kvælstof er det nødvendigt med et højt indhold af kalium for at mindske risikoen for udvintring.

Ifølge Seges kan man som tommelfingerregel regne med, at der bortføres 25 kg kali pr. 1.000 FEN, der er bortført marken. Er der således høstet 10.000 FEN pr. hektar, bør marken løbende være tilført 250 kg kalium pr. hektar.

Er kalitallet under fem på grovsandet jord, og der er høstet mere kalium, end der er tilført, kan overvintringen forbedres ved at tilføre 50 kg kalium pr. hektar umiddelbart efter sidste slæt, hvis det er taget senest medio oktober, fastslår Seges på Landbrugsinfo.dk.