Kjartan Poulsen udtryktye i sin beretning på LDM's generalforsamling, at han af og til lidt svært med klimaet.
- Det er ikke landbruget, der bruger ressourcer på store strandvejspaladser, motorbåde eller biler i benzinslugerklassen. Nu, hvor verdens energiforbrug giver sig udslag i varmere klima, forsøger man at fedte regningen af på køerne, og det har jeg det faktisk rigtig skidt med, for det er en unfair og populistisk omgang.
Uheldigt biprodukt
- Køernes - eller rettere drøvtyggernes - fordel er også deres problem. De har en eminent evne til at udnytte græs som næring, men biproduktet er metan. Havde det været co2, havde der ikke været noget problem. Metan er en kraftigere klimagas, men den bliver lavet om til co2 i løbet af 12 år i atmosfæren og indgår så i kredsløbet igen. Og sådan har det altid været uden at give problemer, forklarede Kjartan Poulsen.
Han peger i stedet på, at problemet er de fossile brændsler, kul, olie og gas.
- Man kan forestille sig en stor pose med co2 - stor nok til at forsyne hele klodens årlige plantevækst. Det er den mængde, der årligt indgår i kredsløbet. Ved siden af skal man så forestille sig to lige så store poser. De er også fyldt op med co2, men det er ny co2 fra afbrænding af kul, olie, og gas, som der også skal findes plads til. Og sådan er det igen næste år, og næste år. Køerne æder lige så meget kulstof, som de afgiver, det bliver hverken til mere eller mindre, sagde Kjartan Poulsen.
Benzin værre end bøf
Kjartan Poulsen mener, at det faktisk hjælper mere i det lange løb at spare en liter benzin end at springe over en oksebøf, men på kort sigt er det omvendt, og den tvetydighed bliver så udnyttet i argumenter mod kød og mælk.
- Det er en lappeløsning at springe mælken over, men det gør ondt at undvære weekendturen i fly til Paris, og så er det lettest at pege på landbruget., sagde han
- Hvis der kommet et middel, som kan reducere metanbøvserne, skal vi nok tage det i brug, hvis kunderne ønsker det, lovede han.
- Men det findes ikke til almindelig brug i dag.
