Den kinesiske liste over anlæg, der som følge af Corona smitte blandt medarbejdere, mister adgangen for eksport til Kina ændres løbende.

Tönnies anlæg i Rheda har igen fået adgang for eksport af grisekød til Kina. Det samme gælder to hollandske anlæg ejet af henholdsvis Westfort og F.Wellink. Til gengæld har canadiske Maple Leaf og britiske Cranswick hver et anlæg, der i sidste uge mistede deres adgang for eksport af grisekød til Kina, skriver L&F Markedsnyt.

Mere end 40 kødanlæg rundt om i verden har i de sidste to måneder oplevet at få suspenderet eksporten til Kina som følge Corona-smitte blandt medarbejderne.

Ni anlæg er efterfølgende igen blevet fjernet fra listen og har kunnet genoptage eksporten til Kina, rapporterer internationale nyhedsmedier.

Import sætter rekord

Kinas Import af grisekød sætter ny rekord i juli måned. Kinas import af fersk/frosset grisekød (eksklusiv biprodukter) blev på 430.000 tons i juli måned, rapporterer Reuters Bureau. Dette er i givet fald mere end 30.000 tons højere end tallet for henholdsvis juni og april måned og dermed ny rekord for en måned.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I forhold til juli måned sidste år ligger importen 136 procent højere. Inklusive biprodukter når Kinas import af grisekød i juli måned op på 560.000 tons, rapporterer Reuters.