En ny, effektiv vaccine mod E. coli-diarré vil kunne redde tusindvis af smågrise i danske stalde fra en tidlig død, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Vaccinen skal udvikles i GUDP-projektet SIgAVAC i et samarbejde mellem Statens Seruminstitut, Aarhus Universitet og Seges (Landbrug & Fødevarer), og projektet har store forventninger til effekterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vaccinen kommer til at virke lige så effektivt, som vi forventer, vil man kunne reducere dødeligheden på grund af fravænningsdiarre med 90 procent Forbruget af antibiotika mod diarré kan reduceres tilsvarende, og medicinsk zink i foderet vil blive overflødig som forebyggelse, forudser Gregers Jungersen, der står i spidsen for projektet SIgAVAC.

Han er sektionsleder for veterinær vaccineforskning ved Statens Seruminstitut og har gennem mere end 20 år arbejdet med veterinær infektionsimmunologi og udvikling af vacciner til især svin og kvæg.

Løser problem med zink og antibiotika

- E. coli-diarré er et kæmpe problem i dansk svineproduktion, og den opstår typisk ved fravænning, forklarer Gregers Jungersen.

- I de første leveuger får grisene antistoffer fra soen gennem mælken, men når de bliver fravænnet i fireugers alderen, har de ikke et tilstrækkeligt stærkt immunforsvar selv til at kunne modstå en infektion.

Pattegrisene skal vaccineres tidligt med den nye vaccine, måske allerede når de er tre dage gamle, og dermed vil de formentlig have en tilstrækkelig produktion af antistoffer til at kunne beskytte sig mod den frygtede bakterie, når de bliver taget fra soen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag bruger svineproducenterne hvert år 34 tons antibiotika til behandling af smågrisediarre, og det store antibiotikaforbrug er bekymrende, fordi det er med til at fremme udviklingen af antibiotika-resistente bakteriestammer.

For at forebygge sygdommen, bruger producenterne desuden årligt 509 tons medicinsk zink som fodertilsætning, men zink er et miljøskadeligt tungmetal som ophobes i naturen, og det bliver forbudt i hele EU fra 2022, skriver Miljøstyrelsen.

Ny metode gør vaccinen effektiv

Den nye vaccine vil fungere radikalt anderledes end de traditionelle vacciner til både mennesker og dyr.

Normale vacciner fremkalder antistoffer til det indre af kroppen, men de antistoffer kan ikke passere gennem slimhinden og ud i tarmindholdet hvor colibakterierne laver deres giftstoffer. Derfor kan man ikke beskytte en gris mod E. coli-infektion med en almindelig vaccine.

- Man kan sige, at vi med den nye vaccine snyder den lymfeknude, vi påvirker med vaccinen, så den tror, den sidder nede i tarmen og derfor fremkalder det rigtige, beskyttende antistofsvar der er i stand til at passere ud i tarmene. Det gør vi ved at kombinere injektionen enten med et boost i næsen eller direkte med nogle signalstoffer i vaccinen, som normalt produceres i tarmen, forklarer projektleder Gregers Jungersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statens Seruminstitut har i mange år forsket i den type vacciner til mennesker - for eksempel en vaccine mod klamydia - men Gregers Jungersen, som netop har stor erfaring med skræddersyet immunaktivering til målrettet udvikling af lokal immunitet, vil i GUDP-projektet introducere og videreudvikle teknikken i forhold til grise.

Bekostelige forsøg

Selve udviklingen af den nye vaccine foregår dels i laboratoriet, dels i en almindelig besætning med grise, hvor dyrenes immunsvar benyttes til at guide udviklingen af den optimale vaccine. Når vaccinen er klar, bliver den afprøvet i Aarhus Universitets forsøgsstalde i Foulum, og i den sidste afprøvningsfase skal den vise sit værd i almindelige produktionsbesætninger.

De mange forsøg med dyr er bekostelige, og projektet SIgAVAC har derfor fået en stor bevilling på godt 12 millioner kroner fra GUDP til udviklingsarbejdet. Efter planen vil den nye vaccine være klar til registrering i 2026 og kan derefter komme på markedet.