Danske Svineproducenter giver her en status på noteringen i Europa.

Det europæiske slagtesvinemarked er i denne slagteuge generelt uensartet. Der er alt fra faldende til stabile til stigende noteringer, skriver Danske Svineproducenter.

Der er stadigvæk stor opmærksomhed omkring situationen i Tyskland. Det er Tönnies-slagteriet i Rheda-Wiedenbrück, der fortsat er lukket, som dominerer markedsdeltagernes diskussion.

Både det sæsonmæssigt lave udbud og den fortsat faldende svinebestand er væsentlige årsager til prisstabiliseringen i disse urolige tider. For eksempel lykkes det markedsinteressenterne at lede en begrænset del af de slagtesvin, der skulle være slagtet i Rheda, til andre slagterier.

Den uændrede tyske notering var et vigtigt signal. Ligeledes meldes der om stabile noteringer i Holland, Frankrig og Østrig.

Derimod faldt slagtesvinenoteringerne i Danmark, Belgien og Storbritannien. Ifølge forlydender er afsætningen af belgiske og hollandske svin til Tyskland blevet vanskeligere på grund af den begrænsede salgskapacitet. I Belgien ses dette tydeligt på grund af det væsentlige prisfald.

I Sydeuropa mindskes presset på markedssituationen yderligere. Markedsinteressenternes forhåbninger er stærkt fokuserede på den tiltagende turisme.

Som følge af, at gastronomibranchen er åbnet, forventer man en tiltagende normalisering af efterspørgslen på hjemmemarkedet. Det er bemærkelsesværdigt, at priserne også i Italien, som var så hårdt ramt af coronaen, igen stiger gradvist.

rich-media-1
Illustration: Danske Svineproducenter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Spanien falder slagtevægten igen. Man forventer dér et fortsat faldende udbud af svin som følge af den varme periode, som nu begynder. Man snakker også om, at den kinesiske efterspørgsel efter kød er ved at blive bedre.

Tendens på det tyske marked:

Markedssituationen har ikke ændret sig ift. sidste uge. Usikkerheden på slagtesvinemarkedet er endnu ikke ryddet af vejen. Dispositionerne er mere end prisen genstand for den aktuelle diskussion. Som situationen p.t. ser ud, forventes der uændrede priser.

Landbrug & Fødevarer

På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt faldende eller uændret prisniveau i denne uge. For øvrige udskæringer sker handlen til stort set uforandret prisniveau.

Til det engelske baconmarked er der en rolig afsætning.

Til Asien er der en god afsætning fra de danske slagterier til Kina, mens der ligeledes rapporteres om en god efterspørgsel fra Japan.