I går tirsdag den 16. juni 2020 blev der udtaget blodprøver af alle orner på Hatting Aalborg til afklaring af salgsstoppet for PRRS1, som blev indført den 8. juni 2020. Resultatet af blodprøverne viser, at der er 1 pool af blod fra fem orner, som er positiv for PRRS1-virus, skriver Seges Svineproduktion.

De individuelle blodprøver fra poolen undersøges for PRRS1-virus torsdag den 18. juni 2020. Salgsstoppet opretholdes for nuværende. Seges taskforce vil løbende opdatere situationen på svineproduktion.dk, og vi opfordrer alle til at orientere sig her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har afdelingen Sundhedskontrollen i Seges Svineproduktion oprettet en hotline i forbindelse med situationen. Du kan kontakte afdelingen på e-mail: sundhedskontrollen@seges.dk.

Læs mere om PRSS.