Det europæiske slagtesvinemarked udvikler sig fortsat stabilt med positive undertone, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.

De korrigerede noteringer fortsatte uændrede eller steg en smule. Generelt er markedet i balance. Alt i alt indfinder markederne i de forskellige EU-lande sig mere og mere under de nye forhold og lever med covid-19.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De løsere foranstaltninger ift. pandemien har også på det seneste forbedret stemningen på kødmarkederne. Og mens Mellemeuropa ser forventningsfuldt frem til de forventede ændringer i turismens handelsstrømme, er det sydlige Europa dog stadig meget bekymret.

Slagterierne, som i nogle lande har været midlertidigt lukket på grund af corona, kører igen, hvilket sørger for en tydelig lettelse blandt markedsinteressenterne.

For eksempel fik slagteriet van Rooi i den hollandske by Helmond lov til at starte slagtningerne igen, dog med restriktioner. Fra nyhedsmediet boerderij forlyder det, at den forventede pukkel i levendeudbuddet, som var opstået på grund af reduktionen af slagtninger i Holland, rent faktisk var mindre end forventet. Den hollandske notering for denne slagteuge steg endda med 1 cent.

Også den spanske notering viste en stigning. Slagtevægten, som ligger over sidste års niveau, falder igen, og de kinesiske svinekødsimportører viste i den forgangne uge en stigende købsinteresse på det spanske marked.

Foruden fra Tyskland meldes der også om uændrede noteringer i Danmark, Frankrig, Belgien og Østrig. I Danmark blev den faldende tendens fra de forrige uger stoppet via den aktuelt uændrede notering. I to uger har danskerne ikke længere ført an i gruppen af de fem EU-lande med flest svin, men derimod ligget på andenpladsen efter Spanien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tendens på det tyske marked:

I ugens begyndelse er det tyske marked knapt udlignet. Omsætterne konstaterer en vedvarende god købsinteresse ved et stykantal, der ligger under gennemsnittet. De næste dage vil vise, om der er plads til stigninger.

Landbrug & Fødevarer:

På det europæiske marked er der en rolig afsætning til uforandret prisniveau for såvel ferske skinker som øvrige udskæringer.

Til det engelske baconmarked er der en fortsat stabil afsætning til detailhandlen.

Fra Asien rapporteres der om en stabil efterspørgsel. Dette gælder såvel Kina som Japan.