Mandag eftermiddag blev der konstateret PRRS-virus i en orne på den PRRS-vaccinerede ornestation Hatting Aalborg. Ornen er aflivet, og alle 287 orner på stationen er testet negativ for PRRS. Der er kommet svar på de 287 blodprøver udtaget fra orner hos Hatting Aalborg. Alle blodprøverne var negative for PRRS-virus. Prøverne blev analyseret i pools af 5 og 5, skriver Seges Svineproduktion.

Salgsstoppet for Hatting Aalborg gælder fortsat, og der kan tidligst om seks dage tages nye prøver af alle orner til afklaring af, om salgsstoppet kan ophæves, da KS-reglerne foreskriver, at man tidligst kan teste en ornestation virusfri syv dage efter, at det sidste positive dyr er fjernet.

- Vi har samtidig fået svar fra PCR-analysen af sæden fra den første PRRS-positive orne, skriver Seges.

Seges' taskforce er i tæt dialog med Fødevarestyrelsen om, hvordan de skal håndtere de besætninger, der har modtaget sæd fra Hatting Aalborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi opdaterer siden løbende og melder ud, så snart vi har noget klar, skriver Seges Svineproduktion.