Både dansk og europæisk lovgivning kræver at smågrises velfærd tilgodeses - også når de transporteres. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne under transport. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjden betyder for grisene, eller hvad højden skal være for at tilgodese dyrevelfærden. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om, skriver Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Hver år eksporteres er cirka 15 millioner danske smågrise til primært til andre europæiske lande. Det kræver 25.000 lastbiltræk. I moderne lastbiler, som transporterer smågrise, er der op til fem etager, hvor dyrene opholder sig under kørslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver gang grise læsses på en lastbil, så skal transportøren sikre at transporten lever op til EU's transportforordning. Her er det blandt andet angivet at grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet hvilke loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette, og der findes i dag endnu ikke forskning, som kan svare på spørgsmålet.

Transportforordningen

Fødevarestyrelsen har derfor bedt seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab og et hold af kolleger fra Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken indvendig højde i lastbiler, som kører med grise under 26 kg, der er nødvendig for at leve op til transportforordningen.

- Det kan virke overraskende så lidt viden, der findes på området, siger Mette S. Herskin, men det er et generelt billede for dyretransport - sammenlignet med dyrenes liv på stald, så er tiden i bilerne slet ikke dokumenteret i samme omfang. En mulig forklaring herpå er at det er kompliceret at indsamle data under transportforhold, siger hun.

- Loftshøjden betyder givet noget for grisenes velfærd, men formodentlig i interaktion med andre faktorer, hvilket også er med til at udfordre sådanne undersøgelser. Det er for eksempel slet ikke sikkert, at der er brug for samme loftshøjde om sommeren som om vinteren, forklarer Mette S. Herskin, og fortæller at første trin i projektet bliver at finde ud af hvor høje grise i det ønskede vægtinterval i det hele taget er - en viden, som man heller ikke har i dag, skriver Institut for Husdyrvidenskab.

Forske i adfærd

For at skaffe den bedst mulige sammenlignelighed vil forskerne i projektet gennemføre forsøg, hvor hver lastbil kan have dæk med forskellige loftshøjder samtidig. Under forsøgene vil forskerne måle på en række indikatorer for dyrevelfærd, med fokus på ordlyden fra transportforordningen. Eksempler herpå er grisenes adfærd under og efter transporten, kliniske tegn på belastning såsom skader eller dehydrering, og selvfølgelig indikatorer for luftkvalitet og ventilation i bilerne, såsom temperatur og luftens indhold af CO2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at kunne svare på spørgsmålet kræves en serie af forsøg, sådan at der kan tages højde for forskelle mellem for eksempel korte og lange transporter, biler med og uden mekanisk ventilation, grisenes størrelse samt årstid.

Samarbejde med branchen

- Det her er undersøgelser, som vi uden held har søgt finansiering til i flere år. Jeg er derfor rigtig glad for den her mulighed for at kunne bidrage til, at der nu kommer mere forskningsbaseret viden på området, siger Mette S. Herskin, og forklarer at projekter som det her ikke kan gennemføres i laboratorier på universitetet.

- For at få valide data, så skal undersøgelserne gennemføres under praksisnære forhold - on the road. Vi har før gennemført udfordrende projekter med transportbranchen, og oplevet stor velvilje og forståelse for hvordan man arbejder videnskabeligt - at vi for eksempel skal gøre alting ens hver gang, og gentage det mange gange for at få sikre resultater - også selvom det er tidskrævende og dyrt. Jeg glæder mig derfor også denne gang til samarbejdet, siger Mette S. Herskin.