Nord-West noteringen falder i dag med 8,00 € til 54,00 €.

Nord-West noteringen for 8-kilos grise falder i dag med 5,20 € til 35,50 €, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selvom Nord-West noteringen, som er gældende for forrige uge, fortsætter nedturen, begynder det tyske grisemarked at stabilisere sig. For eksempel var både den tyske slagtesvinenotering og den tyske VEZG-smågrisenotering uændrede i hhv. onsdags og fredags.

Ikke desto mindre er der opstået en udbudspukkel på det levende marked, som først skal afvikles i de kommende uger. Med hensyn til de kommende helligdage og slagteriernes produktionsreduktion vil det imidlertid tage mindst flere uger.

På smågrisemarkedet er afsætningssituationen vanskelig. Flere omsættere rapporterer om, at det næsten er umuligt at sælge frie partier til Polen og Italien for tiden. Det tyske fagblad TopAgrar beretter om den italienske svineproduktion, som er ved at kollabere.

Da italienske slagterier har neddroslet antallet af slagtninger, frygter man, at man kommer i en lignende situation som i USA, hvor man har været nødt til at aflive raske smågrise. På den anden side fortæller markedsinteressenter, at der er mange slagtesvinestalde i Europa, som p.t. står tomme, og som skal fyldes igen, når grisepriserne stabiliserer sig, skriver Danske Svineproducenter. 

På det tyske slagtesvinemarked sørgede testresultaterne blandt Tönnies' medarbejdere for stor lettelse. Indtil fredag klokken 18 var 3.249 coronatests negative, og kun tre var positive. De tre medarbejdere, der er smittet, arbejder ikke i selve slagte- men i forarbejdningsprocessen og er nu i karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crowns slagteri i Dissen, som drives i partnerskab med det tyske slagteri Westfleisch, blev dog lukket midlertidigt i dag. 92 medarbejdere blev testet positive for coronavirussen. I Dissen slagtes kun søer.

På kødmarkedet er mange købere fortsat afventende. I Kina er de fleste logistiske udfordringer i forbindelse med coronakrisen åbenbart løst, og grisepriserne giver lidt efter.

I USA har slagtesvinepriserne stabiliseret sig, efter nogle slagterier er åbnet igen. I Europa er efterspørgslen efter svinekød fortsat på forholdsvis lavt niveau. Da kølehusene desuden er fyldte, sørger dette forsat for prispres på det europæiske marked. Prisen for hele slagtekroppen faldt med 8 cent (60 øre) i forrige slagteuge.

Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen i næste uge er uændret 54,00 euro (440 kroner inklusiv vægtregulering).