Med etableringen af datterselskabet i Tyskland vil DanBred sikre en kontinuerlig levering af avlsdyr til det tyske marked og samtidig bevare en klar DanBred-identitet og -profil i landet, samt være bedre rustet til at servicere kunderne på det tyske marked med en lang række serviceløsninger, skriver DanBred i en pressemeddelelse.

Siden det nye DanBred så dagens lys i slutningen af 2017, har virksomheden fokuseret på at skabe og konsolidere en stærk struktur med kundeorientrede datterselskaber og agenter over hele Europa. Thomas Muurmann Henriksen, administrerende direktør i DanBred, udtaler: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tyskland er et nøglemarked for os, og vi ser et enormt potentiale i landet. Med etableringen af DanBred GmbH styrker vi vores position og tilstedeværelse lokalt, så vi bedre kan levere både genetikprodukter og serviceløsninger til gavn for vores kunder, siger han.

{% image: 3 %}

Etableringen af det tyske datterselskab er sket i samarbejde med den mangeårige DanBred-agent Fenker & Hellebusch og vil sikre vækst, kontinuitet og en solid forståelse for, hvordan det tyske marked fungerer, skriver DanBred.

- Vores samarbejde går mere end 25 år tilbage, og vi ser frem til, at vi nu fortsætter og udvider samarbejdet. Summen af Fenker & Hellebusch og DanBreds viden om det tyske marked vil være uvurderlig i forhold til at supportere lokale kunder med en uovertruffen service, og vi ser frem til at hjælpe mange flere tyske svineproducenter med at opleve, hvad DanBred kan gøre for dem, siger Thomas Muurmann Henriksen.