Ifølge Finans har Danish Crown præsteret en så eksplosiv forbedring af indtjeningen i det seneste halve år, at slagterikoncernen nu er en suveræn nummer ét i Europa.

Finans har nærstuderet data for de seneste seks måneders afregningspriser fra slagteriselskaberne i Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremgangen er drevet af et boom i eksporten til Kina, og det har gjort, at Danish Crown nu for første gang nogensinde opfylder sine egne indtjeningsmål, skriver mediet.

Finans' beregninger viser, at Danish Crown i halvårsperioden frem til 31. marts har afregnet 113 øre bedre end det vægtede gennemsnit af de udenlandske konkurrenter.