Ifølge Danske Svineproducenter bliver Nord-West noteringen på 76,00 euro. Det europæiske smågrisemarked er p.t. stabilt. Udbuddet er ikke særlig stort, men tilstrækkeligt for slagtesvineproducenternes nuværende efterspørgsel. Nogle tyske slagterier øger prispresset på det tyske slagtesvinemarked på grund af de manglende slagtedage i forbindelse med påske. Det er årsagen til, at den tyske slagtesvinenotering faldt med 5 cent (37 øre) i onsdags. Tyske markedsinteressenter regner imidlertid med, at både smågrise- og slagtesvinepriser igen vil stige efter påske. Man er dog uenige om, i hvilket omfang coronavirussen vil påvirke grillsæsonen i år, skriver Danske Svineproducenter.

Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen i næste uge vil være uændret 76,00 euro (603 kroner inklusiv vægtregulering).