Usikkerheden i forbindelse med coronavirussen er ikke helt forsvundet i Europa, men det europæiske slagtesvinemarked viste i denne slagteuge en normalisering de fleste steder, og størstedelen af noteringerne fortsatte på uændret niveau, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.

Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien og Østrig offentliggjorde uændrede noteringer. Det, der var udslagsgivende, var producenternes udbud, som på det seneste igen har normaliseret sig, og som mødtes af slagteriernes stærke efterspørgsel. Sidstnævnte bekymrer sig p.t. først og fremmest om, hvorvidt der er slagte- og opskæringsmedarbejdere til rådighed, og om logistikken. Fersk kød og udvalgte forarbejdede produkter er derimod stærkt efterspurgte. Hos Tönnies ser man fx en efterspørgsel fra levnedsmiddeldetailhandlen, der er 30% højere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Illustration: Danske Svineproducenter.

Noteringen i Spanien, hvor man er stærkt belastet af coronavirussen, faldt 3 cent i modsætning til den europæiske trend. Også i Danmark sænkede Danish Crown noteringen. På de spanske slagterier er der pga. usikkerheden generelt forhøjet sygdomsfravær. Derudover er virksomhederne blevet mærkbart indskrænkede som følge af de indførte afstandsregler mellem medarbejderne. Det forlyder, at også kødhandlen med vigtige aftagere som Italien, Frankrig eller Østeuropa er kompliceret og faldende. Derudover er slagtningerne i Italien faldet med op til 40%, og italienske slagtesvin skal endda være udbudt i Spanien.

Fra forskellige kilder hedder det, at svinekødseksporten igen er i gang. Ifølge forlydender er situationen i de kinesiske havne stort set normaliseret, men fragtomkostninger er steget markant. I mellemtiden skulle der også være forhåndskøb fra kineserne, som ud fra egne erfaringer frygter, at der kan opstå logistikproblemer i Europa, skriver Danske Svineproducenter i pressemeddelelsen.

Det tyske marked:

I ugens begyndelse har slagteklare svin været efterspurgt. Det stykantal, der er til rådighed, og som ifølge omsætterne er på normalt niveau, afsættes godt. Stabiliseringen i markedssituationen bør derfor fortsætte.

Landbrug & Fødevarer

På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til stort set uforandret prisniveau i denne uge. Til det engelske baconmarked er der en god stabil afsætning til detailhandlen, mens handlen til foodservice er fraværende. Fra Asien rapporteres der om en stabil efterspørgsel fra Kina, Japan og øvrige asiatiske markeder.