Hos Tulip konserves i Vejle arbejder de i døgndrift for at følge med den globale efterspørsel på dåsemad.

Medarbejderne På Danish Crown Foods' fabrik på Tulipvej i Vejle har voldsomt travlt med at producere dåsemad til hele verden. Faktisk har fabrikken så travlt, at medarbejderne arbejde hele døgnet, også om søndage og i de kommende påskedage.

- Kæmpe ros til vores medarbejdere. De udviser i den grad samfundssind for at sikre fødevaresikkerhed i hele verden. Vi gør alt for, at sundhedskrisen ikke bliver til en fødevarekrise. Vores medarbejdere knokler, arbejder over og udviser fleksibilitet i en turbulent og meget krævende tid, siger Michael Ravn, kommunikations- og presseansvarlig i Danish Crown Foods.

Tulip i Vejle leverer blandt andet skinkekonserves til 120 lande verden over. Med coronakrisen er efterspørgslen efter konserves nærmest eksploderet. De danske forbrugere er også begyndt at vise interesse for skinkeprodukterne. Ordrene fra de danske supermarkeskæder er så småt begyndt at tikke ind.

- Nu ser det ud til at man i USA har forstået alvoren, så nu begynder ordrene at komme ind fra USA, fortæller Michael Ravn.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I øjeblikket har Tulip i Vejle ansat 300 medarbejdere. Danish Crown-koncernen efterlyser i øjeblikket flere ansatte til sine slagterier rundt i landet. Michael Ravn opfordrer derfor til at sende en uopfordret ansøgning via Danish Crowns hjemmeside.