Et nyt studie viser nye resultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at MRSA blot er en blandt mange bakterie- og svampearter, der findes i staldstøvet, og nogle af dem kan give infektioner hos mennesker, skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et nyhedsbrev.

Det er ikke nyt, at mennesker, der arbejder med husdyrbrug, bliver udsat for bakterier og svampe. Men hvilke organismer, der er tale om, har ikke tidligere været undersøgt ned på artsniveau, hvilket man er nødt til for at vurdere om de kan skade mennesker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor satte forskerne fra NFA og Aalborg Universitet sig for at identificere mikroorganismerne i staldstøv med helt nye metoder baseret på DNA og proteiner, og de fandt 28 sygdomsfremkaldende mikroorganismer: 27 bakterier og én svamp, og 119 andre arter af bakterier og svampe, som endnu ikke er kendte for at kunne fremkalde sygdom.

- De sygdomsfremkaldende mikroorganismer, vi fandt i prøverne, tilhører den gruppe, man kalder for klasse II. Det betyder, at de kun giver problemer hos svækkede individer, så risikoen for infektion er ikke særlig stor under normale forhold. Men man skal huske, at man kan bringe støv med hjem fra svinestalden, så vi har behov for at lære mere om, hvad konsekvenserne er, når medarbejderne bliver udsat for denne gruppe mikroorganismer, siger John Kerr White, der er ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).