Danske svineproducenter er blandt de mest effektive i verden, dog stor forskel på top og bund, og mens den gennemsnitlige svineproducent er udfordret på økonomien, tjener den bedste halvdel stort set penge hvert år.

Tiderne er gode for svineproducenterne, og ifølge Patriotisk Selskab er det derfor nu, virksomhederne skal rustes, til det bliver hverdag igen, hvor afregningspriserne kommer ned på et mere normalt niveau. For hverdagen er på vej.

- Foreløbig er der udsigt til en høj indtjening i 2020 og måske et stykke ind i 2021. Heromkring må det forventes, at markedet så småt begynder at rette sig ind - for når der er gode penge i svineproduktion, er der naturligvis flere, der går i gang med at producere eller øger produktionen, hvilket mindsker forskellen mellem udbud og efterspørgsel, konstaterer seniorkonsulent Tommy Bjerregaard.

- Herudover vil Rusland formentlig blive en større spiller på eksportmarkedet og har allerede nu aftaler med Kina om at levere svinekød fra de regioner, der ikke er ramt af afrikansk svinepest. Rusland forventer en stigning i produktionen på cirka 4 procent i årrækken 2019-2022 samt en stigning i eksporten på 33 procent frem mod 2024. En stor del af denne eksport vil sandsynligvis gå til Kina. Hertil kommer, at USA og Kina har underskrevet en handelsaftale. Dette må forventes at medføre en stor eksport af landbrugsvarer fra USA, heriblandt svinekød. Kina selv er også godt i gang med at bekæmpe svinepesten. Der bygges i øjeblikket kæmpestore produktionsenheder, og i den forbindelse sættes der også alle mulige foranstaltninger mod svinepest i værk - for eksempel vask og herefter en slags autoklavering, det vil sige varmebehandling, af de biler, der kører ind på bedrifterne, supplerer Økonomirådgiver Pia Christiansen, Patriotisk Selskab.

Danmark vs. resten af verden

Alle disse pointer tog Tommy Bjerregaard og Pia Christiansen med hjem, da de deltog i Agri Benchmarks årlige svinekonference i Beijing i sommers.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Her blev produktiviteten og økonomien i international svineproduktion til og med 2018 gennemgået.

- 2018 var et dårligt svineår, også på globalt plan, hvilket står i modsætning til den gode økonomi, der er i svineproduktionen lige nu på grund af de høje afregningspriser. Til gengæld fremgår det tydeligt af Agri Benchmarks opgørelser, at produktiviteten i den danske svineproduktion er i top, siger Pia Christiansen og fortsætter, i Agri Benchmark sammenlignes der sammenlignelige resultater fra typiske ejendomme fra lande i både Europa og resten af verden. De danske bedrifter, som indgår i benchmarkingen, lå i 2018 alle højt på antal grise pr. årsso - faktisk var den bedrift med det højeste antal grise pr. årsso fra Danmark, og de andre danske bedrifter lå også i den høje ende. Det samme mønster gør sig gældende, når der måles på produceret kilo levendevægt af smågrise pr. årsso. Tallene viser også, at de danske bedrifter alle lå rigtig fint i forhold til foderforbrug hos slagtesvinene i 2018. Ser vi på de totale omkostninger ved at producere smågrise og slagtesvin, ligger de danske bedrifter blandt de bedste.

De lave produktionsomkostninger slog dog ikke igennem på bundlinjen i 2018.

- Afregningspriserne, som de danske bedrifter opnåede i 2018, var i den lave ende, når der sammenlignes med de andre lande. Fra vores deltagelse i tidligere Agri Benchmark-konferencer ved vi, at der ikke er tale om en enlig svane, men et generelt problem, som heldigvis - til dels - opvejes af den høje produktivitet, som heller ikke er en enlig svale. Rentabilitet for slagtesvin opgjort pr. 100 kg. leveret slagtekrop endte for alle de danske bedrifter i minus i 2018. Det gælder dog også for stort set alle de andre lande, som der sammenlignes med, siger Tommy Bjerregaard.

rich-media-1
Økonomirådgiver Pia Christiansen, Patriotisk Selskab. Pressefoto.

Når det bliver hverdag igen

2019, 2020 og 2021 har altså været, er og bliver måske også rigtig gode år for svineproducenterne. Det skal vi ifølge Tommy Bjerregaard og Pia Christiansen glæde os over, selvom det er på en kedelige baggrund - nemlig andres ulykke - og ikke et udtryk for det generelle indtjeningsniveau i svineproduktion. Så længe vi ikke glemmer, at det bliver hverdag igen.

- Vi skal huske, at der er stor forskel mellem top og bund i svineproduktionen, og selv når indtjeningsniveauet er mere normalt, er der nogle svineproducenter, der opnår et positivt resultat stort set hvert år. Det kan vi se i Patriotisk Selskabs Driftsanalyser, hvor der i det dårlige svineår 2018 var et positivt nettoudbytte til den gennemsnitlige svineproducent i bedste halvdel af de medvirkende slagtesvineejendomme på 17 kroner pr. produceret slagtesvin mod et minus på 30 kroner pr. produceret slagtesvin for gennemsnittet af alle ejendomme. I det gode svineår 2017 havde gennemsnittet af den bedste halvdel et nettoudbytte på 92 kroner pr. produceret slagtesvin, og det samlede gennemsnit for alle ejendomme var 43 kroner pr. produceret slagtesvin. Den samme trend er der for sohold og smågrise, hvor gennemsnittet af bedste halvdel også har et positivt nettoudbytte til at betale renter af den investerede kapital, siger Pia Christiansen.

- Tommy Bjerregaard afslutter, logisk nok ser vi en tendens til, at dem, der har svineproduktionen som primærproduktion, opnår de bedste resultater. Her har ejeren mulighed for at holde fokus ét sted og behøver ikke at prioritere ressourcerne mellem de enkelte driftsområder. Det dur ikke, at man har en slagtesvineproduktion som bibeskæftigelse, fordi der tilfældigvis er en slagtesvinestald på ejendommen, hvis det reelt er markdriften, man interesserer sig for. Ønsker man at opnå de bedste resultater, skal man have fuldt fokus på sin animalske produktion. Alternativt kan stalden evt. lejes ud. Med andre ord: Hellere være rigtig god til dét, man gør, end kun at være gennemsnitligt god til flere ting. Selvom man normalt ikke ligger over gennemsnittet, kan man lige nu tjene gode penge på svineproduktion. Men man bør være blandt den bedste halvdel, før man overvejer at bruge den ekstra indtjening på at udvide sin produktion. For mange vil den bedste løsning være at udnytte den øgede likviditet til at afdrage på gæld fra den 'dyre' ende, da det vil give en styrke, når hverdagen vender tilbage.

EMO