"Sydamerikanske skove ryddes for at fodre danske svin", lyder det fra Danmarks Radio - med henvisning til danske grises opdræt på sojaskrå.

Jeg er helt enig i præmissen: At der ikke bør ryddes regnskov alene af hensyn til blandt andet dansk svineproduktion. Men virkeligheden er nu mere nuanceret:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sojaen importeres jo for at skaffe protein til grisene. Og der er intet, vi landmænd hellere vil, end at optimere proteinet i de danske afgrøder, så importen minimeres. Derfor bør vi også have lov til at gødske efter ligevægtsprincippet ? med et højere proteinindhold i kornet til følge.

Da planterne blev undergødsket herhjemme for få år siden, var proteinindholdet i eksempelvis hvede katastrofalt lavt. Faktisk blev det danske korn udelukket på verdensmarkederne på grund af for lavt proteinindhold. Takket være Landbrugspakken kan vi igen give planterne den næring, de har behov for - med det resultat, at vi faktisk ikke længere behøver så meget soja.

Lidt proportioner: Der produceres hvert år 300 mio. tons kød i verden, heraf 120 mio. tons svinekød. Under to mio. tons svinekød produceres her i Danmark.

Én ting er helt sikkert: Man kan ikke både være modstander af Landbrugspakken og samtidig kritisere dansk landbrug for rydningen af regnskoven - dét er dobbeltmoralsk.