Synes du, at forbrugerne burde vide mere om den økologiske griseproduktion?

Så har du mulighed for at melde dig som Sofari-vært, hvor du kan møde dem. Lige nu søger Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød, FØKS, værter til Sofari, der i år fejrer tiårs jubilæum, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Er du økologisk griseproducent? Og vil du være med til at give danskerne et indblik i, hvad de får for pengene, hvis de køber økologisk gris? Så bliv Sofari-vært.

Søndag den 24. maj er der Sofari. Her inviterer Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød, FØKS, for 10. år i træk danskerne indenfor på gården, så forbrugerne kan opleve de kvaliteter, som den økologiske griseproduktion rummer.

Sofari-vært

FØKS' håber, at rigtig mange økologiske griseproducenter over hele landet vil melde sig under Sofari-fanerne. Sidste år tog Flemming Jørgensen fra Kjeldbjerg Økogris ved Skive for første gang skridtet og engagerede sig som Sofari-vært.

- Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse. Jeg fik snakket med rigtig mange mennesker, og det kom bag på mig, hvor lidt forbrugerne egentlig ved om den økologiske griseproduktion. Det vil jeg gerne være med til at rette op på, så flere forbrugere fremadrettet vælger vores produkt, siger Flemming Jørgensen, der i 2017 lagde sin konventionelle griseproduktion om til økologi med 200 søer.

Som Sofari-vært er opgaven at tage imod forbrugerne og vise sin produktion frem i tidsrummet fra kl. 10-14 søndag den 24. maj. Sofari-projektet sørger for markedsføring af eventet samt informations- og aktivitetsmaterialer til alle gårdene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øget markedsandel

Salg af økologiske fødevarer i detailhandlen og onlineslag udgør godt 13 pct., mens markedsandelen for økologisk grisekød er 3,2 procent. Cirka 40 procent af den økologiske griseproduktion går til hjemmemarkedet.

- Derfor skal vi fastholde og videreudvikle salget af økologisk gris. Vi skal have endnu flere danskerne til at putte økologisk grisekød i indkøbskurven, når de står ved køledisken og skal vælge, hvilken slags grisekød, der skal købes,? siger Randi Vinfeldt, der er formand for FØKS.

- Det er så vigtigt, at vi får danskerne ud at opleve den økologiske griseproduktion. For det er ude på gårdene, man for alvor kan se, hvad man får for pengene af blandt andet dyrevelfærd, når man køber økologisk gris.

Sofari arrangeres af Foreningen til Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød, FØKS, i samarbejde med Friland, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.