Borgerne vil efter planen aflevere underskrifterne til den danske ambassadør Friis Arne Petersen i Berlin, skriver Jv.dk.

- Vi vil opfordre ambassadøren til at overbringe underskrifterne til Folketinget som et tydeligt signal imod byggeriet af hegnet fra den den tyske side af grænsen, fortæller Tilla Rebsdorf, der er en af initiativtagerne til aktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgerne mener hegnet skæmmer naturen, er farligt for vildtet og ikke har nogen reel effekt i forhold til at holde afrikanske svinepest ude af Danmark, fordi vildsvin for eksempel let kan svømme over Flensborg Fjord. Initivtagerne til protestindsamlingen mener hegnet minder om en lukket grænse og en barriere, der bogstavelig talt skiller borgerne på begge sider af grænsen fra hinanden, skriver Jv.dk.