Økologiske landmænd over hele landet byder inden for på gården, når øko-køerne lukkes ud af staldene for at komme på græs søndag d. 19. april 2020.

Den 19. april inviterer økologiske landmænd over hele landet til forårsdans med øko-køerne. Det sker præcis klokken 12.00, når landmændene slår stalddørene op for køerne. Før og efter kan du og familien gå på opdagelse på gården, få en snak med landmanden og deltage i forskellige forårsaktiviteter fra klokken 10-14.

På Danmarkskortet på www.økodag.dk

En hyggelig forårssøndag

I 2019 deltog 204.000 danskere i Økodag. For mange er Økodag blevet en tilbagevendende begivenhed, som både børn og voksne hygger sig med. Samtidig er det en lærerig oplevelse at se køerne på helt tæt hold, få en rundvisning på gården og en snak med landmanden om de økologiske køers levevilkår.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Økodag er en sjov og hyggelig forårssøndag, hvor du kan komme helt tæt på dyrene, smage på mælken, møde den økologiske landmand og blive klogere på, hvad økologi er. Her kan forældre og bedsteforældre tage deres børn og børnebørn med ud og opleve, at øko-mælken ikke kommer fra en karton, men fra en malkeko, der kommer ud under åben himmel, siger Hannah Tappe Clemmensen, projektleder i Økologisk Landsforening.

Samtidig dedikerer Økologisk Landsforening altid Økodag til et særligt tema. I 2020 er der fokus på, at det røde Ø-mærke fylder 30 år.

- Ø-mærket har haft enorm betydning for, at mere end en tredjedel af den mælk, vi køber, nu er økologisk og dermed betydning for, at flere køer kommer på græs, at dyrevelfærden er blevet væsentligt forbedret og at de økologiske køer får 100 pct. økologisk foder, siger Hannah Tappe Clemmensen.