Danske Svineproducenter vil ikke finde sig i de ekstra gebyrer i forbindelse med den skærpede kontrol og høje gebyrer ved dyretransporter. Foreningen vil kæmpe med næb og klør for at undsige de forhadte gebyrer.

- Det er en del af Landsforeningens DNA at kæmpe, når svineproducenter udsættes for urimelige regler eller sager af principiel karakter. Landsforeningen er altid lydhør over for alle tænkelige udfordringer, som I medlemmer udsættes for fra det offentlige eller andre. I særlige tilfælde fører foreningen sager på vegne af medlemmerne, sagde Kim Heiselberg på den årlige generalforsamling tirsdag på Nutrifair 2020.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stævningen af ministeren er sket i samarbejde med transportørernes organisation SamMark.

- Det ikke nyt, at staten skruer på prisen, når vi taler gebyrer, og vi ikke mener, de har lov til det. Og derfor er den seneste stævning af ministeren blot toppen af pyramiden. Vi vil ikke finde os i at blive behandlet, som om vi alle er "brodne kar", som det udtrykkes i: Den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter, sagde formanden.

I 2019 oplevede branchen skærpet kontrol ved eksport af smågrise. Og senest har ministeren besluttet at videreføre den skærpede kontrol uden at vente på den evaluering, der skulle afgøre det fremtidige kontrolniveau. Det koster cirka tre kroner pr. eksporteret smågris.

- Det anser vi for en reel eksporttold af smågrise, som vi naturligvis ikke kan acceptere. Derudover er de generelle gebyrpriser skyhøje, og alle i branchen burde reagere kraftigt. Gebyrerne er steget - hold nu fast - fra 11,79 procent til 219,23 procent, sagde formanden.

EU-stridige gebyrer

Ministeren forlænger den skærpede kontrol frem til et endnu ikke nærmere uddybet tidspunkt før sommeren 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- EU har fastsat hvilke omkostninger, der må indgå i opkrævningen ved kontrolbesøg, og det er udgangspunktet, når vi stævner ministeren. På samme baggrund har vi udfordret Fødevarestyrelsen på deres kalkulation af gebyrer og andre omkostninger.

- Med den seneste bekendtgørelse forsøger man endnu en gang at opkræve betaling for udgifter, der ikke er direkte involveret i kontrollen. Og det er vores påstand, at det ikke er tilladt ifølge EU, sagde formanden ved den årlige generalforsamling.