Byretten har underkendt Fødevarestyrelsen, der i 2018 mødte uanmeldt op hos en svinebruger og aflivede over 20 svin.

Styrelsen indfandt sig på gården uanmeldt og gennemførte kontrol og aflivning i stalden uden at besætningsejeren var tilstede, endsige informeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gjorde udslaget. Under sagen afgav to svinefagdyrlæger hos LVK forklaring:

- Vi var ikke enige i styrelsens faglige vurdering, lød det fra dyrlægerne.

Dagen efter Fødevarestyrelsens kontrolbesøg blev de aflivede slagtesvin obduceret af to dyrlæger, og der blev udarbejdet en udførlig obduktionsrapport med billedmateriale.

Grisene havde halebid eller navlebrok, og en enkelt gris var utrivelig. Dyrlægernes overordnede vurdering var, at alle grise bortset fra én utrivelig, kunne være kommet sig. De skulle have været flyttet til sygesti og behandlet. Der var sygestier på begge ejendomme.

Hos advokatfirmaet Sønderby Legal, som har bistået besætningsejeren under hele forløbet også før retsagen, er der tilfredshed med dommen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- EU-Domstolen afgjorde allerede sidste år, at uanmeldt kontrol ikke er det samme som uanmeldt indtrængning. Vi er derfor tilfredse med, at retten tillægger det afgørende vægt, at besætningsejeren ikke er adviseret.