USDA sagsøges af syv interesseorganisationer for at reducere tilsyn og øge slagtehastigheder.

Syv organisationer, dedikeret til at beskytte dyr, mennesker og miljø, har indgivet et søgsmål mod det amerikanske landbrugsministerium (USDA), for at reducere tilsynet på svineslagterier, og for at fjerne hastighedsgrænserne for slagtninger. Organisationerne påstår at grisene vil udsættes for større lidelser og at miljøbeskyttelseslovene i landet overskrides, skriver Business Wire.

Slagterier og regering beskyldes for urent trav

Søgsmålet blev indgivet i US District Court for Western District i New York, i sidste uge, på vegne af Farm Sanctuary, Animal Equality, Animal Legal Defense Fund, Center for Biological Diversity, Compassion Over Killing, Mercy For Animals og North Carolina Farmed Animal Gemme.

Sagsøgerne er repræsenteret af Lewis & Clark Law School's Animal Law Litigation Clinic (ALLC), som er er dedikeret til at beskytte rettighederne for husdyr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Landbrugsministeriet skal regulere kødindustrien, men i stedet ligner den nye regulering et joint venture mellem big business og regeringen, siger Cristina Kladis, der repræsenterer sagsøgerorganisationerne.

11,5 millioner flere svin kan slagtes

Ved at ændre reguleringen har USDA gjort det muligt at sætte hastigheden på slagterierne op, så der kan slagtes cirka 11,5 millioner flere svin om året på eksisterende slagterier. Desuden giver det mulighed for at slagterierne kan erstatte statslige inspektører på slagterierne med personale.

- Det er hensynsløst at slagte 11,5 millioner flere svin på disse grusomme fabrikker. Og det er med til at øge den overvældende forurening, der genereres af denne beskidte industri, udtaler Hannah Connor, en senioradvokat ved Center for Biologisk Diversitet.

Føderal lov har hidtil krævet statslige inspektører, der skal sikre at dyr ikke udsættes for grusom håndtering og slagtning, samt at syge dyr ikke kommer ind i fødevareforsyningen.

Få et indblik i amerikansk svineproduktion i Hyo.

/ JEB