Svinenoteringen falder 30 øre.

Svinenoteringen falder 30 øre til 13,30 kroner, mens noteringen for søer er uændret på 9,6 kroner.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det har traditionen tro løftet både priserne og aktiviteten på det europæiske marked for fersk grisekød.

- Udviklingen svarer store træk til de forventninger, vi havde i starten af november, da vi meldte vores notering ud for perioden frem til jul og hen over nytår. Kampen om råvarerne i Europa er hård lige nu, og det har løftet priserne på særligt de udskæringer, der er populære i forbindelse med julen, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Det er særligt priserne på skinker, kamme og bove til produktion af pølser, der er steget de sidste uger. Priserne på de øvrige udskæringer er også gået op, men ikke i samme grad.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Lige nu er det helt åbent, hvordan det europæiske marked vil se ud efter nytår, men vi ser allerede nu et stærkt salg til Kina og Asien igennem hele første kvartal 2020. Vi har allerede en del ordrer til afskibning i januar, og efterspørgslen ud af Europa er generelt rigtig god, så for en gangs skyld ser vi ud til at få en januar måned med stærke priser i stedet for det tilbagefald, der ellers ofte rammer i årets første måned, siger Lars Albertsen.