Kommende støtteordning til slagtesvinestalde møder kritik fra Landbrug & Fødevarer Svineproduktion: I praksis vil den kun være til gavn for få producenter, hvis den bliver vedtaget i sin nuværende form.

Da det tidligere på året blev meldt ud, at der i 2020 vil komme en ny støtteordning til nye slagtesvinestalde, blev den modtaget med glæde fra Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Der er nemlig brug for støtte til byggeri, da det vil gavne både svineproducenter men i høj grad også samfundet i form af endnu højere niveau af dyrevelfærd og en mere klimavenlig produktion, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Bekendtgørelsen for den kommende tilskudsordning er nu sendt i høring, men efter at have nærstuderet grundlaget, er optimismen i sandhed vendt til det modsatte. For at opnå tilskud kræves det, at der bliver installeret en forudbestemt kombination af miljøteknologier i et omfang, som er væsentligt højere end grundlaget i de danske BAT krav for ammoniakemission.

- Bekendtgørelsen er i sin nuværende form kun tilskudsmæssig attraktiv ved valg af gylleforsuring som miljøteknologi. Gylleforsuring er kun rentabelt i stalde større end cirka 3.000 stipladser set over staldens levetid. Udfordringen her er, at gylleforsuring ikke er et muligt teknologivalg, hvis man leverer til bioforgasning, siger Erik Larsen, formand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Hvis ikke der sker grundlæggende ændringer i bekendtgørelsen, vil det ikke kunne betale sig at søge om støtte til slagtesvinestalde ved valg af andre teknologikombinationer end gylleforsuring, da det i så fald påføre en større omkostning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- På det foreliggende grundlag kan jeg kun fraråde mine kollegaer ansøge om tilskud. Det vil for den enkelte landmand påføre en omkostning i staldens levetid, som langt overgår det opnåede tilskud. Vælges én af disse låste teknologikombinationer, så vil det koste mellem 11 og op til 90 kroner pr. slagtegris i staldens levetid. Her er man langt bedre stillet ved at bygge en stald uden tilskud, hvor man har mulighed for at vælge blandt de mest omkostningseffektive miljøløsninger i henhold til generelle BAT krav, siger han.

Forsøg på dialog

- Vi har fra start været i dialog med miljø- og fødevareministeriet, om at en ny tilskudsordning både bliver enkel og klar, samt at skal være krav om miljøgodkendelse på ansøgningstidspunktet. Selv det sidste er udeladt i udkast til ny bekendtgørelse. Det betyder at man kan opnå tilsagn om tilskud til en ny stald uden reelt at have et staldprojekt som ansøgningsgrundlag. Jeg kan kun konstatere, at vi har talt for døve ører, og jeg er dybt skuffet, siger Erik Larsen og fortsætter:

- Vi står over for en enorm udfordring, for frem mod 2030 skal op mod 40 procent af staldkapaciteten fornys alene for at fastholde nuværende produktionsomfang af slagtegrise i Danmark. Det skyldes, at de danske slagtesvinestalde er både små og nedslidte, hvor der siden 2008 er ophobet et stort efterslæb med bygning af nye stalde som erstatning for gamle og nedslidte stalde, siger han.

Ændrede vilkår

Erik Larsen vil sammen med andre fra branchen nu igen forsøge at komme i dialog med Landbrugsstyrelsen for at få skabt et grundlag med mere realistiske krav, som vil have gang på jord.

- Den nuværende aftale er i høring, og vi vil kæmpe med næb og kløer for at få en ordning, som reelt set sikre mere realistiske vilkår. Vi skal huske på, at en støtteordning kun er noget værd, hvis det giver økonomisk værdi at søge den. Det kræver et realistisk tilskudsgrundlag hvis vi fortsat skal kunne fastholde danske arbejdspladser, og dermed understøtte dansk svineproduktions bidrag til samfundsøkonomien, dyrevelfærd og miljøet, siger Erik Larsen.

Læs om byggeriet af en letstald på hyo.