Peter Arendt fra miniagro.dk kom med sin opfordring om foderindkøb på NutriFairs preevent.

- Der bliver mindre majs og sojaprisen vil stige, så dæk jer af med foder nu.

Det var et af de gode råd på NutriFairs preevent, hvor Peter Arendt fra minagro.dk traditionen tro var inviteret til at give et indlæg om markedet for foder og animalsk produktion.

- Prisen på sojaprotein er lav og forsyningssituationen strammer meget til, så køb foder ind nu. Vi kan se kraftige stigninger i sojaprisen og jeg tror at det vil være som de stigninger vi så i 2006/7 og 2010/11, sagde Peter Arendt.

Han forudser at markedet på kød ligeledes vil stige og at oksekødsprisen langsomt vil følge efter svinepriserne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Spår yderligere stigning

På NutriFairs Preevent for et år siden forudsagde Peter Arendt fra minagro.dk, at prisen på svinekød ville stige 50 procent. Det fik han ret i. I år spår han yderligere stigninger på 25 til 50 procent.

I 2020 vil vi se priser på svinekød som vi aldrig har set før. Der er ikke noget som indikerer, at det ikke vil fortsætte, forudsagde Peter Arendt. Han har kigget på økonomiske trends i den animalske produktion og det han ser, er at den globale produktion af svinekød vil falde mindst 10 procent, og at eksporten vil stige med 10 procent.

- På grund af den stigende eksport som EU regner med øges med 13 procent og produktionen som kun stiger 1,4 procent, vil prisen fortsat stige. Selvom Kina får en handelsaftale i stand med USA, vil jeg ikke forvente, at det vil betyde noget negativt for prisen tvært i mod. Hele Asien er ramt af svinepest og Kina støvsuger markedet for svinekød, sagde Peter Arendt. Han viste at euroen er svag i forhold til dollaren, hvilket yderligere øger konkurrenceevnen for europæiske landbrugsvarer.