Video: Mogens Jensen ønsker at stramme op på dyrevelfærden for at sikre forbrugernes opbakning. Dansk svineproduktion er verdensmester, mener ministeren, men den position kan være truet, hvis erhvervet ikke handler på dyrernes forhold.

Høj dyrevelfærd er vigtig, hvis dansk svineproduktion vil sikre den store forbrugeropbakning til produktet, mener Mogens Jensen, Fødevareminister, der talte på dagens svinekongres til de mange fremmøde producenter, virksomheder og organisationer i svinebranchen.

- Danmark skal sikre sin føreposition og gå forrest internationalt ved at sikre bæredygtighed og dyrevelfærd i hele værdikæden, sagde Mogens Jensen.

Fødevareministeren kalder dansk fødevareproduktion for verdens bedste, men mener samtidig positionen er truet.

- Det går den forkert vej, når vi taler dyrevelfærd. Det skaber problemer for erhvervet, for forbrugerene og for mig som minister for området, sagde Mogens Jensen.