Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim's Pride Corporation er nu gennemført

Pilgrim's Pride Corporation har betalt cirka 2,4 milliarder kroner for Tulip Ltd og overtager dermed 12 fabrikker med tilsammen ca. 6000 medarbejdere, skriver DC i en pressemeddelelse.

- Med salget af Tulip Ltd effektueret kan vi nu koncentrere os fuldt og helt om at udvikle Danish Crowns fortsættende forretning til gavn for Danish Crowns ejere, de danske landmænd, siger Jais Valeur, der er Group CEO i Danish Crown.

Danish Crowns aktiviteter i Storbritannien har i mange år været opdelt i to forretninger. Tulip Limited stod for salget til detailhandlen, mens Danish Crown UK har haft ansvaret for afsætningen af danske råvarer til den britiske forædlingsindustri, herunder til Tulip Ltd.

Danish Crown UK's forretning bliver ikke påvirket af salget af Tulip Ltd, så forudsætningerne for Danish Crowns samlede eksport af dansk grisekød er uændrede.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce