Dyrlægeforeningen kalder det helt uacceptabelt, at så mange landmænd ikke tager korrekt hånd om deres syge grise. Foreningen er klar til at mødes med ministeren for at drøfte korrekt håndtering af syge dyr.

- Syge dyr skal behandles, uanset hvad årsagen er, fastslår formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof. Hun er foruroliget over, at der fortsat er så mange landmænd, der ikke tager korrekt hånd om syge og tilskadekomne grise. DDD er klar til mødes med fødevareminister Mogens Jensen for at drøfte mulige løsninger, skriver dyrlægeforeningen i en pressemeddelelse.

Velfærdskontrollen i 2018 viste desværre igen mange overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne i svinebesætninger. Der var samlet set overtrædelser i flere end hver tredje svinebesætning. Langt de fleste politianmeldelser skyldtes, at syge eller tilskadekomne dyr ikke fik fornøden pleje eller behandling. I alt var der overtrædelser i hver femte kontrollerede besætning vedrørende håndtering af syge og tilskadekomne dyr, skriver foreningen af dyrlæger.

Overtrædelserne i de særligt udpegede svinebesætninger i 2018 var på næsten samme niveau som i 2017, hvor det også var cirka hver femte kontrollerede besætning, der ikke overholdt reglerne om syge og tilskadekomne dyr.

Mere kontrol

Fødevareministeren ønsker at intensivere kontrollen i svinebesætninger. Den Danske Dyrlægeforening mener dog ikke, at mere kontrol alene kan løse problemet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er behov for flere sideløbende indsatser. Det er derfor glædeligt, at ministeren ønsker at mødes med relevante parter og drøfte konkrete løsninger i fællesskab, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

Umiddelbart mener DDD, at der er behov for en intensiveret rådgivningsindsats i besætningerne målrettet håndteringen af syge og tilskadekomne dyr. Dernæst er der brug for et større forskningsmæssigt udredningsarbejde om årsagerne til de mange overtrædelser på området gennem den seneste årrække.

- De praktiserende dyrlæger spiller en central rolle som landmandens vigtigste rådgiver, men det er landmanden og navnlig hans medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og håndtere dyrene til daglig, derfor er det helt essentielt, at medarbejderne har kompetencerne til at træffe de rette beslutninger. Eftersom der ikke er uddannelseskrav for medarbejdere i svinebesætninger, er deres kompetenceudvikling et meget vigtigt element i den praktiserende dyrlæges rådgivning, siger Hanne Knude Palshof.

Bekymring

Den Danske Dyrlægeforening har længe været bekymret over den manglende kontinuitet i dyrlægernes sundhedsrådgivning - især i besætninger, hvor der er konstateret problemer med dyrevelfærd og korrekt medicinanvendelse.

Som reglerne er i dag, er der kun krav om, at den praktiserende dyrlæge kommer i slagtesvinestalde fire gange om året. Når først dyrlægen har stillet en diagnose og anvist en behandling, overtager den ansvarlige for besætningen behandlingen. Det betyder, at landmanden og hans medarbejdere er ansvarlige for at diagnosticere og igangsætte behandlinger for hyppige lidelser samt flytte syge dyr til sygestier, når dyrlægen ikke er der.

Hertil kommer også ansvaret for at tage beslutning om aflivning af dyr, der ikke har udsigt til at komme sig. Rettidig behandling og aflivning af syge dyr var netop de to hyppigste årsager til overtrædelser i kontrolkampagnen om syge og tilskadekomne dyr i 2018.

- Det er landmandens ansvar at sikre overvågning af dyrene i besætningen, så syge dyr findes, vurderes og håndteres i henhold til deres sygdom. Med en professionel husdyrproduktion følger ansvaret for håndtering af mange dyr. Det stiller krav til systematikken i tilsynet med dyrene, understreger Hanne Knude Palshof.

Stort ansvar

Det store ansvar, som hviler på landmanden og hans medarbejderes skuldre, kan kun forvaltes hensigtsmæssigt, hvis den praktiserende dyrlæge har en løbende og regelmæssig dialog med landmanden og hans medarbejdere.

- Når vi ikke kommer regelmæssigt i besætningen, mister vi momentum i rådgivning og uddannelse af besætningens medarbejdere. Vi møder mange dygtige medarbejdere i staldene, men der er stor udskiftning af medarbejdere mange steder, hvilket vanskeliggør dyrlægens rådgivning, når der går lang tid mellem rådgivningsbesøgene. Det giver risiko for alvorlige konsekvenser for sundhed og dyrevelfærd, hvilket Fødevarestyrelsens kontrolresultater desværre bekræfter, siger Hanne Knude Palshof.

Læs Dyrevelfærdsrapporten 2019.