I dag slog et nyt showroom om dansk svineproduktion dørene op i Kina.

Danish Agriculture Associaton i samarbejde med Aco Funki etablerer et nyt showroom i Qingdao city, hvor flere af velkendte Danske mærker bliver repræsenteret under ét nyt navn. I alt ni danske virksomheder er gået sammen om at møde kineserne på deres hjemmebane. Disse mærker er Aco Funki, Agrifarm, DanBred, Danish Pig Academy, GreenMaq (også kendt som Klimadan), Munters, Skov, Washpower og Unitron.

Det nye showroom viser professionelle løsninger til moderne svineproduktion. Det er et sted, hvor kineserne kan finde den bedste teknologi og knowhow fra de førende danske virksomheder inden for svineproduktion, skriver Danish Agriculture Association i en pressemeddelelse.

rich-media-1
Kineserne stod i dag i kø for at besøge det danske landbrugs-showroom i Kina. Pressefoto.

Den officielle åbningsceremoni af showroomet var i dag fredag i Kina. I løbet af dagen bliver der afholdt professionelle seminarer dedikeret til aktuelle emner såsom biosecurity, bæredygtigt landbrug og svinegenetik. Alle der har interesse i svineproduktion er inviteret til den officielle åbning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med det nye selskab i Qingdao forventer vi at bidrage til en videreudvikling af den kinesiske svineproduktion på en bæredygtig måde og samtidigt bidrage til en højere effektivitet. Bag os har vi 85 års erfaring, nyeste teknologi og moderne design, skriver Danish Agriculture Associaton i deres pressemeddelelse.