Ifølge internationale nyhedsmedier har svinepriserne nu passeret niveauet fra 2016, skriver L&F Markedsnyt 2019.

Det kinesiske handelsministerium udtalte i sidste uge, at man vil forsøge at opmuntre til øget import af grisekød. Samtidig vil man påbegynde en udlagring af frosset grisekød, oksekød og fårekød fra statens strategiske lagre, med det formål at øge udbuddet af kød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Handelskrig

Handelskrig med USA påvirker ikke udbuddet af grisekød. En talsmand fra det kinesiske landbrugsministerium sagde fredag i sidste uge på kinesisk stats-tv, at handelskonflikten med USA ikke påvirker udbuddet af grisekød på det kinesiske marked, skriver Markedsnyt 2019.

Kommentaren kom inden en yderligere 10 procent importafgift pr. 1. sep. blev pålagt amerikanske landbrugsvarer.

Talsmanden fra det kinesiske landbrugsministerium henviser til, at mængderne af importeret amerikansk grisekød kun udgør mindre end 0,2 pct. af udbuddet af grisekød på det kinesiske marked.

Konsulentfirmaet FCStone har ved en konference i Sao Paulo offentliggjort, at de forventer Kina import af grisekød vil stige fra 2,1 millioner tons i 2018 til 3,3 millioner tons i 2019 og 4,2 millioner tons i år 2020, skriver Markedsnyt 2019.