Siden 2016 har TestGris lavet videnskabelige fodringsforsøg under praktiske forhold i klimastaldene hos svineproducent Sven Agergaard ved Herning. Nu inddrages Skjoldborgs babystalde, hvor de mindste grise i perioden fra fire til 6,5 kg får både opblødt og tørt foder i babystier tilpasset de mindste grise.

- Vi passer grisene som vi altid har gjort, men med det foder som firmaerne vil have testet, siger Sven Agergaard, mens han viser rundt i baby- og klimastalde på Skjoldborg. Det er et staldanlæg fra 2015, der bliver brugt som forsøgsstald. Skjoldborgs 1100 søer bor i staldene fra 1996-2003, der ligger i forlængelse af klimastalden.Sven Agergaards motivation for at være testvært er, at det er vigtigt at få prøvet nye fodertilskud af med henblik på blandt andet udfasningen af medicinsk zink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Sven Agergaard på Skjoldborg er forsøgsvært for TestGris, som nu også laver hurtige, sikre og effektive test i babystalden. Foto Jette Beck.

Hurtige og effektivt tests

Det er vigtigt for anvendeligheden af resultaterne, at testene foregår i et så virkelighedstro miljø som muligt. Derfor er forsøgsleder Dorthe Carlson glad for samarbejdet med Sven Agergaard.

-Vi laver forsøg i stor stil, med lille usikkerhed og under forhold, der ligner den almindelige danske produktion. Resultaterne kan bruges både til videnskabelige publikationer og til støtte for salg og udvikling af konceptfoder. Det er derfor vores kunder vælger TestGris. Vi kan hurtigt og effektivt teste om et tilskud har tilstrækkelig effekt eller ej, forklarer Dorthe Carlson. Hun kommer på Skjoldborg mindst en gang om ugen og har adgang til fodercomputeren fra kontoret på Svineådgivningen.

TestGris Baby er det første forsøgskoncept i Danmark der tester foder til de allermindste grise, med et setup som i den danske produktion, og samtidig en testkvalitet, der giver pålidelige og sikre resultater. SvineRådgivningens testcenter er det største private testcenter i Norden.

Læs mere om TestGris i Hyo oktober.

På hyo.dk kan du også læse om, hvordan en af Danmarks største svineproduktioner: Ny Endrupholm udnytter deres babystald på Ny Solvang:

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://www.agrar-plus.dk/hyo/artikel/105266-babystald-giver-de-bedste-betingelser.

https://www.agrar-plus.dk/hyo/artikel/105337-vadfoder-til-de-mindste-giver-gevinst.

Læs om babystalden på Riisgaardens Svineproduktion på hyo.dk:

https://www.agrar-plus.dk/hyo/artikel/106142-topresultater-med-babystald-og-hvedefri-fodring.