Hvis man køber grise eller flytter dem mellem besætninger, så er det vigtigt, at du registrerer det i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), skriver Fødevarestyrelsen.

- For skulle Danmark rammes af afrikansk svinepest eller andre smitsomme sygdomme, så er det afgørende, at myndighederne har et overblik over, hvor grise er opstaldet, skriver Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra den 2. september til 30. november kører Fødevarestyrelsen derfor en kontrolkampagne, hvor 200 svineavlere får besøg.

Kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen, fortæller, at flere landmænd er begyndt at bruge Fødevarestyrelsens app "Flytning af svin" til at registrere deres besætninger.

- App'en er god, fordi den letter svineproducenternes registrering af svineflytninger. Både fordi flytningerne kan registreres med det samme ude i stalden, og fordi selve registreringen er hurtigere. Derfor vil vi på kontrollerne fortælle de landmænd om app'en, som ikke kender den, siger Camilla Brasch Andersen.

Appen "Flytning af svin" og er lavet til både iPhone og Android. Den kan findes i App Store eller Google Play og er gratis.

For at kunne bruge appen, skal du først oprette dig som mobilbruger på Svineflyt.fvst.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flytning af grise kan også registreres på svineflyt.fvst.dk.