Teknologisk Institut opgør årligt statistik over dødelighed for slagtesvin i forbindelse med indtransport til slagteri og opstaldning på slagteri.

Statistikken opgøres pr. slagtested, og her ligger Tican flot i statistikken med begge slagterier, skriver Tican i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud af i alt knap 3,5 millioner grise modtaget i 2018, døde 264 grise under indtransport eller opstaldning på Ticans slagterier. Det svarer til en samlet dødelighed for indtransport og opstaldning på 0,08 promille, hvor landsgennemsnittet er 0,1 promille.

Samlet for slagterierne i Danmark er niveauet på linje med, hvad det har været det seneste årti. Men går man tilbage i tiden, så er der sket en stor reduktion i dødeligheden til i dag. Først i 1980'erne var den samlede dødelighed under indtransport og ved opstaldning på slagteri cirka 1,3 promille.