To mænd fra Danmark skal i fængsel i Australien. Det sker efter, de er blevet kendt skyldige i at have smuglet dansk svinesæd til Australien, skriver eb.dk.

De to skyldige er; medejer af den danske virksomhed i Vestaustralien GD Pork, Torben Sørensen, som skal tre år bag tremmer, mens ledende medarbejder Henning Laue har fået to års fængsel. Derudover har firmaet GD Pork fået en bøde på 3,3 millioner dollars.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sagen drejer sig om ulovligt importeret svinesæd op mod 199 gange i en periode fra 2009 til 2017. Svinesæden er flere gange blevet smuglet ind i flasker, der normalt er egnet til håndlotion og shampoo.

Siden 1995 har det været ulovligt at importere svins gener til Australien af hensyn til sikkerheden, skriver eb.dk.

Blandt andet har der været frygt for et udbrud af mund- og klovsyge, der ville koste industrien milliarder af dollars.

Fidusen ved at smugle danske grises sæd ind i Australien er, at danske svin er mere fertile og produktive end de australske.